Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Arkitekterne bag stationerne

Arkitekterne bag stationerne

8 arkitekter kom til at præge stationerne i Nordjylland.
Da statsbanerne stod for langt de fleste stationsbyggerier, fik deres chefarkitekter større lejlighed til at præge jernbanearkitekturen end andre. De tre vigtigste fra de store anlægsår er Holsøe, Arboe og Wenck.
 
N. P. C. Holsøe (1826-95):
Holsøe startede som murer og arbejdede sig op. I 1853 afsluttede han på Kunstakademiets Arkitektskole med den store sølvmedalje. 

Eksempler på hans værker fra det nordjyske er:
Aalborgs første station(1869), Thisted(1882), Viborgs anden station(1889).

Th. Arboe (1837-1917)
Kom ind i hæren, hvor han steg til kaptajnsrang. Efter studierne blev han i 1868 arkitekt ved statsbanerne. 

Eksempler på hans værker:
Hobros anden station(1893), Løgstør(1893), Skagen 1(1890-1916), Aalborgs nuværende station(1902), Ålestrup(1893).

Er i visse literaturkilder krediteret for at have tegnet en række stationer til privatbanerne i Nordjylland. Det drejer det sig bl a om de nedrevne stationer i Nibe, Fjerritslev, Hadsund, Nørresundby H og station i Sæby. Det drejer sig dog formodentligt om standardtegninger af stationer uden en arkitekt indblandet.

Heinrich Emil Charles Wenck (1851-1936):
Modtog Kunstakademiets lille Guldmedalje og Årsmedalje 1874, og Eckersbergmedaljen (specifikt for Kystbanestationerne). I statsbanernes tjeneste fra 1885 som medhjælper for den aldrende og næsten blinde Holsøe. I 1894 blev Wenck udnævnt til chefarkitekt hvilket han var indtil han gik af 1921. 
Eksempler på hans værker fra Nordjylland er Nørresundbys nu nedlagte station (1907). Ud over statsbanestationer har han tegnet en række stationer hos privatbanerne, bl a alle stationerne på Thisted - Fjerritslev jernbane. I alt regnes med ca. 150 stationer fra hans hånd i Danmark.

Arvtageren fra giganten Wenck var Knud Tangaard Seest, som ligesom Wenck selv færdiggjorde sin forgængeres sidste værk.

Søren Henrik Hoffmeyer (1839-1912)
Tegnede bl a Hjørring station fra 1871. Han var tilknyttet de jyske baneanlæg ligesom Thomas Arboe og havde egen tegnestue i Aalborg.

Sylvius Knutzen
Knutzen er først og fremmest kendt som jernbanearkitekt i det nordjyske. Han tegnede alle stationer under Hjørring privatbaner.

 
Sylvius Knutzen.

De smukke og funktionelle stationsbygninger fra han hånd var  gode eksempel på tidens tanker om "bedre byggeskik".

Arkitektens "varemærke" var rødstensbygninger med hvidkalkede gesimser og kvadrerede hjørnelisener.

Han var arkitekt på stationerne på  Hjørring - Løkken - Aabybro Jernbane 1913, Hjørring - Hørby banen, Vodskov - Østervraa, indtil den sidste bane, Hjørring - Hirtshals, åbnedes i 1925.

Det var lokale murere og håndværkere der udførte arbejdet. Materialerne til stationerne blev kørt frem via banen.

Der var typisk 2-3 typer stationer på hver bane med varianter hvor tegningen va spejlvendt.  På Vodskov - Østervraa banen var der f eks to typer.  Hjallerup - der var den største - og de øvrige stationer der alle var ens.

Alle stationer på Hjørring privatbaner har de samme karakteristiske hvide hjørner men er lidt forskellige og afspejler at de er opført over nogle årtier.

Poulsen (1846 - 1919)
I Weilbachs Kunstnerleksikon er Poulsen omtalt.
Paul Severin Arved Paulsen (eller Poulsen, stavemåden bruges i flæng) levede 1846-1919 og var en håndværkeruddannet bygmester med en anseelig forretning i Randers, hvor han byggede det gamle museum, banker, apotek og missionhuset Tabor. Han vandt opgaverne ved de nordjyske jernbaner i licitation.

Tegnede de fleste simple mellemstationer på Fjerritslevbanen, Sæbybanen, Hadsundbanen og Hvalpsundbanen. Hovedstationerne er Arboe krediteret for i visse litteraturkilder, men det drejer sig formodentligt om standardtegninger af stationer.

Generelt uinspirerende stationer og dårligt bygget og mange af stationerne er i dag nedrevet. Fra hans hånd kan nævnes stationer der findes i dag : Gug, Klarup, Gudumholm, Sønderholm og Vodskov. 

Hvis stationerne ikke er ombyggede i dag kan de kendes på to meget karakteristiske gavlvinduer på første sal med buede overliggere.

Ejnar Packness
Ejnar Packness var arkitekten bag stationsbygningerne mellem Aars og Hvalpsund. Det er de eneste stationsbygninger, som han tegnede og er af den grund ganske spændende. Ejnar Packness var født d. 9. januar 1879 i Næstved. I 1898 flyttede Packness til København, hvor han arbejdede som murerlærling samtidig med at han gik på Teknisk Skole. Derefter påbegyndte han arkitektstudiet på Kunstakademiet på Charlottenborg.

I 1908 tog han eksamen fra Akademiet. Arkitekt Rosen bad ham om at komme til Århus for at blive konduktør for "Model-Stationsbyen" og andre udstillingsbygninger til Århus-udstillingen 1908-1909.

I 1909 flyttede Packness til Aalborg og efter et år på en tegnestue oprettede han selvstændig arkitektvirksomhed. Blandt de første opgaver var stationsbygningerne på strækningen Aars - Hvalpsund.

Han tegnede stationerne i Havbro, Farsø, Fandrup, Ullits og Hvalpsund.

Stationsbygningerne var alle pudsede og kalkede, og i flg arkitekten så vidt muligt i de farver, som findes i landskabet og de to stationer der var ens i grundplan, Haubro og Fandrup, fik derfor forskellig farve.

Ulrik Plesner 
Skagensbanens arkitekt Ulrik Plesner kom til Skagen i 1891, 30 år gammel. Han var konduktør ved Fyrvæsnet og skulle tilse opførelsen af Højen Fyr. Brøndums hotel i Skagen havde brug for en tilbygning og Plesner fik overdraget opgaven. Dette blev indledningen til hans virke i Skagen som han påvirkede med sine mange bygninger i Skagen indtil sin død på i 1933.
Sammentræffet viste sig at være lykkeligt såvel for Skagen som for Plesner.

Plesner var først i murerlære, siden gik han på Teknisk Selskabs Skole, og i 1893 fik han afgangseksamen fra Kunstakademiets Arkitektskole. Skagen havde netop året før fået jernbane og var dermed blevet »åbent land« - et risikabelt tidspunkt for en by, der indtil da havde hvilet i sig selv og stille og roligt havde bygget efter egnens håndværkertraditioner. Den pludselige vækst og den lettere adgang til nye byggematerialer som jern og cement prægede mange danske byer i denne periode.

Ulrik Plesner var helt sin egen og arkitekt Ivar Bentzen skrev i 1931 om Plesner at de første huse påvirkede samtiden så stærkt, at de kun i meget kort tid var et særsyn herhjemme. Hvert enkelt af Plesners egne huse er, når man ser efter, særpræget af sin beliggenhed.