Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Sæbybanen > Asaa banen

Asaa banen

Allerede før 1887 var der tænkt på en bane til Asaa, men først med  jernbaneloven af 1908 kom der realiteter bag en jernbane fra Asaa over Ørsø til Dronninglund eller fra Asaa til Dronninglund. Statens tilskud blev fastsat til halvdelen af anlægskapitalen. Dronninglund og Ørsø var stationer på Sæbybanen.

Længe før Sæbybanen anlagdes, havde Asaa været en af østvendsyssels driftigste handelsbyer og havde også fra første færd været med i overvejelserne om de første jernbaneplaner. Men efter at Sæbybanen åbnedes, og Dronninglund station blev anlagt, ændredes tingenes tilstand drastisk. I løbet af en periode på ca. 10 - 15 år gik det så stærkt med udviklingen i Dronninglund, at byen overhalede Asaa som egnens betydeligste handelsby.

I maj 1913 blev der givet bevilling til banen Aså - Ørsø - Dronninglund. Bevillingen blev givet til FFJ's direktion, og det blev bestemt, at der skulle være fællesdrift mellem de to baner. Det var der nogen modstand imod, for det blev antaget, at den nye bane ville forringe FFJ's driftsresultat.

Banen byggedes på rekordtid med klejne og brugte 17,5 kg. skinner fra Sæbybanen og den 5,2 km lange strækning kunne indviet 11. november 1914. FFJ's rullende materiel blev forøget med fire personvogne, 3 rejsegodsvogne og 10 godsvogne. Driften blev påbegyndt dagen efter med 5 tog daglig i hver retning, og de 4 togpar blev gennemført fra og til Dronninglund.

 

Asaa's stationsbygning er ikke tegnet af statsbanernes arkitekt Heinrich Wenck selv om det ligner hans streg.  Den minder meget om de gamle stationer i Helsinge og Gilleleje. Fejlagtigt er alle tre af Per Thomassen blevet tilskrevet Wenck, men der er tale om bygninger af lokale bygningskonstruktører. Stationen er i dag stærkt ændret i det ydre og er børnehave.  Foto: Frank Sørensen.

Motorvognen på Asaa's drejeskive foran stationsbygning. Foto: Frank Sørensen. 

Asaabanen var ikke udstyret med drejeskiver fra begyndelsen hverken i Ørsø eller Asaa og man ombyggede derfor to af FFJ damplokomotiver fra 1898 - FFJ 6 og FFJ 7 - til tenderlokomotiver. Maskinerne var den eneste trækkraft, der var "skræddersyet" til Asaabanen. Maskinerne fik sat vandtanke på siderne af kedlen, og bag førerhuset var kulbeholderen anbragt. Maskinerne havde den egenskab, at de kørte lige så godt forlæns som baglæns.

De to lokomotiver blev brugt på Asaabanen, men det er spørgsmålet, hvor mange af de anskaffede vogne, der blev brugt der.

På Asaabanen kørte i nogle år før og under næsten hele besættelsen "Primussen", som de lokale yndede at kalde den,   Den var et underligt misdannet skrummel af en rangertraktor med et førerhus så smalt, at en kraftig fører havde besvær nok med at lirke sig på plads derinde. Den var bygget hos Breuer i Tyskland i 1929. Blev under 2. verdenskrig udstyret med gengasgenerator. Efter anden verdenskrig ilagdes den en 6 cyl. 76 HK. Bedford lastvognsmotor, som gik på benzin. Hastigheden på køretøjet var kun 20-25 km timen. Utallige er de skrøner, der har gået om denne rangertraktor, en af de bedst kendte er nok den, hvor man oplever at se nogle passagerer springe af toget for at give sig til at plukke blomsterbuketter i banegrøften og derefter i løb atter at springe på toget. Det kan have været tæt på sandheden idet farten på en tur kan have været omkring 5 km i timen.

Så snart Aalborg privatbaner fik motorvogne blev de brugt på Asaabanen og trafikken blev hovedsageligt afviklet med dem og skinnebusser har ikke været brugt på banen.

Her ses et "Klædeskab" foran personvognen FFJ Cv 102, som var en treakslet kedelvogn. Denne beskedne togstamme var meget traditionel for Asaabanen i fyrrerne, billedet er taget i sommeren 1940 i Asaa. "Klædeskabet" FFJ 1207 eksisterer endnu i bedste velgående og bruges af Limfjordsbanen i Aalborg. Brugt som nedbrudsreserve på banen indtil 60'erne hvor den kom til Aalborg og senere til Toppenberg maskinfabrik. Senere til DSB og i 1973 foræret til Limfjordsbanen.

Banen blev ikke på noget tidspunkt et stort aktiv for Asaa, men det lokale erhvervsliv havde dog nogen nytte af banen, især fiskeriet og en maskinfabrik. I de senere år af banens levetid bestod togene på banen oftest kun af en toakslet motorvogn, som var tilkoblet en godsvogn eller to. 

Der gik ikke mange år efter banens etablering, før der var røster der mente at banen burde nedlægges. Flere kommissioner havde gennem tiden anbefalet, at banens nedlæggelse på grund af den forholdsvis beskedne trafik, men banen holdt til det sidste, idet den først blev nedlagdes sammen med Sæbybanen i 1968. Sporet med en skinnevægt på kun 17.5 kg pr meter - den letteste skinnevægt på nogen normalsporet privatbane i Danmark holdt helt til banens lukning. De fleste af årene i banens levetid blev banen dog også kun benyttet af tre tog i hver retning.

Køreplanen de sidste år

De sidste år blev det meste af trafikken mellem Dronninglund/Ørsø og Asaa klaret med bus. Der var 12 daglige forbindelser hver vej på strækningen og af disse blev de 3 klaret med tog resten med bus.

Kl. 6.15 udgik en motorvogn fra Aalborg, de fleste dage kun med en enkelt godsvogn efter, og kørte som normalt tog indtil Ørsø og herfra kørte det direkte til Asaa, hvor det ankom kl. 8.06. Motorvognen tog så to ture hver vej i løbet af dagen til Dronninglund inden det kl. 18.06 returnerede til Aalborg, hvor det ankom kl. 19.36.

Denne køreplan gav mulighed for godstrafik begge veje fra Asaa uden omladning og rangering under vejs. Mindre kunne trafikken næsten ikke være.

Stationerne på banen.