Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Smalsporsbaner i Nordjylland > Remisen i Dokkedal

Remisen i Dokkedal

I 1937 overtog staten den nordlige del af Lille Vildmose med henblik på at dræne og kultivere mosen og omdanne den til landbrugsjord - et gigantisk og kostbart arbejde.

Kæmpefræsere omdannede de kommende år mosen til nøgen agerjord, og der blev lagt kilometervis af tipvognsspor ud, så man kunne bringe materialer til veje, grøfter og dræn ud i den før så uberørte højmose.

Til vedligeholdelse og reparation af dette materiel, måtte man naturligvis have et værksted. Værkstedet, der i daglig tale blev kaldt remisen, blev placeret i Dokkedal på kanten af mosen.

Remisen blev bygget i 1939 og var på dette tidspunkt et moderne værksted med smedie, drejebænk, maskinsav, søjleboremaskiner m.m. og alt muligt i værktøj og redskaber for at kunne reparerer maskinerne og meget mere.

De gamle værskstedsmaskiner står i dag næsten som da de blev forladt af Vildmosetilsynet i 50'erne.

På værkstedet arbejdede 2-3 mand fast, og om vinteren suppleret med mandskab, som kørte lokomotiver og fræsere om sommeren.
Remisens storhedstid var i fyrrene og halvtredserne. Især under krigen var der stor aktivitet i remisen.

Vildmosetilsynet havde bl.a. 2 små damplokomotiver hvoraf den ene maskine var bygget af Orenstein & Koppel AG i Tyskland. Denne fabrik havde specialiseret sig i at bygge små damplokomotiver til industribaner. Maskine er bevaret og er under renovering og vil om nogle år kunne ses køre i Hedeland veteranjernbane.

Lokomotivet blev i 50’erne af Vildmosetilsynet skænket til Danmarks Tekniske Museum der overdrog lokomotivet til Dansk Jernbaneklub. Lokomotivet har sidst været anvendt i mosen i 1954.
Det drejer sig som nævt om en maskine produceret af Orenstein & Koppel AG, byggenummer 7459, og er bygget i 1921 til Det danske Hedeselskab. Kom i 1937 til Vildmosen og i 1967 til Dansk Jernbaneklub. Har i en periode også kørt på Hjerl Hede. Sporvidden er 700 mm. Læs om maskinen her 

Remisen lukker
Pindstrup mosebrug overtog remisen, spormateriel, lokomotiver og vogne i 50’erne. Remisen var dog stadig ejet af staten.

Pindstrups vedligeholdelse af traktorer, og hvad man ellers rådede over af maskiner blev bortset fra småreparationer, foretaget af folk udefra og remisen fik lov at stå med sine gamle maskiner.

Sejlflod Kommune købte Remisen i 1994 af staten for ad åre lade projektet indgå i et museumsprojekt. I 1999 begyndte en folk entusiastiske frivillige at rydde op og klargøre Remisebygningerne så man kunne begynde at tage imod besøgende.

Der er i dag anlagt ca 50 meter spor mellem Remisens hovedbygning og et arbejdsskur. Sporviddde i området er 700 mm.

Fremtiden
Det er planen, at der skal anlægges minimum 750 meter spor fra en station på Vildmosegaard og ud til Tofte sø og rundt om den genetablerede Birkesø. Og tilbage til hovedstationen på Vildmosecentret. Det er et projekt som vil tage flere år at udføre.

Man skal dog inden da have fat på et spor af en rimelig kilovægt. Sporet der i dag anvendes af Pindstrup mosebrug er meget klein og vil formodentligt give for stort vedligeholdelsesarbejde på spor og vogne hvis man benytte dette. Der nedlægge i disse år en del industribaner i det tidligere østeuropa og her vil der nok blive ledt efter brugte spor i en rimeligt vægtklasse. 

Som institution har Lille Vildmosecentret, som Remisen i Dokkedal er lagt ind under, mulighed for at søge fonde til projektet.

Rullende materiel
Pedershåb lokomotivet.

Pedershaab som  nr. 337, type FD og er bygget i 1941 er idag flot renoveret og forsynet med Ford A motor.

Lokomotivet er doneret af Fårup Sommerland. Det stod forfaldent under nogle fyrretræer i parken i Fårup og kunne ingenting, men kærlige hænder i remisen har gjort lokomotivet kørerklart igen.

Lokomotivet er bygget på Pedershaab som  nr. 337, type FD og er bygget i 1941 og oprindeligt forsynet med gengasgenerator og leveret til Entreprenør C. A. Bechgaard.
Lokomotivet kom formodentlig til Lilleskov teglværk i 1971, dengang med en frostsprængt Ford A motor. Og tjente her som reservedelslager for en anden Pedershåb maskine nr. 332. Derefter blev det solgt til produkthandler Spøer ved Middelfartværket i 1984 da teglværket lukkede. Det solgtes til Fårup Sommerland, som dog aldrig fik det i drift. Lokomotivet er benzindrevet og er igen forsynet med en Ford A motor.

Grevens vogn
Grev Schimmelmann fra Lindenborg bestilte en dræsine til kørsel i mosen idet han var blevet gangbesværet og derfor ville lette sin gang i mosen når han skulle på jagt bl efter ænder. Han fik derfor lagt skinner på en strækning fra Toftetårn, tværs over søen (da den var tørlagt) og videre ind i Toftemose og op over bakkerne.
Dræsinen har været flittigt brugt og da Remisen fik den, måtte den undergå en større renovering før den kunne komme i brug. Dræsinen har fået en anden motor som er benzindrevet.

Dræsinen blev drevet frem ved hjælp af en lille motor, der blev påsat af smeden fra Øster Hurup. Og den restaurerede jagtvogn er også udstyret med motor. Bemærk klaptræerne der hænger fra kanten af vognen.

Dræsine endte sine dage i et dybt hul ude i Tofte skov. Birgit Knudsen fra Tofte Skov kunne huske hvor man kunne finde resterne af dræsinen, og  man fik med stort besvær slæbt rustbunken op fra graven og hjem til Remisen i Dokkedal, hvor den kom under kærlig pleje under genopbygningen.

Inspektionsvogn

Formodentligt en inspektionsvogn der har været brugt  når den tilsynsførende skulle ud i mosen for at se hvad der skete her. Bemærk mappen der hænger på stangen.

Der bygges et nyt lokomotiv
Remisen i Dokkedal har et lokomotiv under ombygning. Det drejer sig om en ombygning fra normalspor til 700 mm af en maskine der har været anvendt ved De forenede Bryggerier i Fredericia eller har været anvendt ved Storebælt. Maskinen kortes både i længde og højde. Kommer til at ligne et lille damplokomotiv men kommer til at køre som dieselmaskine.

Maskinen er ved at tage form og kommer umidelbart til at ligne et af de damplokomotiver der kørte i området.

Vognene

Der er indtil videre bygget en vogn til kørslen. Der er behov for mindre modifikation af vogne i forhold til lukning af døre. Affjedring af vognene skal også forbedres hvis vognene ikke skal være for hårde ved sporet.