Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Vensysselbanen > Stationerne Aalborg - Tylstrup

Stationerne Aalborg - Tylstrup

Første station efter Aalborg er Aalborg vestby anlagt 500 meter længere ude af sporet i 2003 som en del af Aalborg nærbane.

Aalborg vestby

Aalborg Vestby beliggende i Vestbyen mellem Kastetvej og Strandvejen hvor banen går i højbane over gaderne. Udgang til begge veje fra trinbræt.

Nørresundby station
Oprindelig station  etableret i 1871 lidt nord for banens krydsning af Thistedvej. På grund af uafklarede forhold omkring placeringen af den faste bro over Limfjorden og mulig senere udbygning af privatbaner i området blev stationen kun etableret som træbygning.

Personalet opstillet til fotografering foran den midlertidige træbygning, der kom til at stå fra 1871 til 1907. Bemærk det militære tilsnit i uniformerne - de laveste lønklasser bar nummer på kraven.

Nørresundby station nogle år senere. Der er kommet mange flere emaljeskilte på bygningen og alle der arbejde på stationen incl rangerhesten er kommet med.



Den nye Nørresundby station fra vejsiden nogle  år efter opførelsen. Bemærk den åbne mark i forgrunden af billedet.

Privatbanetog ved stationen.

Privatbanetogene til Fjerritslev benyttede også denne station og i 1904-05 kom der voldsom kritik af den gamle træbygning og pladsforholdene hvilket resulterede i at statsbanerne i 1907 opførte en ny hovedbygning tegnet af H. Wenck.

Wencks station fra 1907 fotograferet i 1978. Perroner er intakte selv om det sidste persontog holdt ved stationen i 1972. Foto: Erik Kjærgaard.

Stationen i år 2002. Nedlagt som station i 1972.

Arkitekt professor Heinrich Wenck, tegnede i perioden 1894 - 1921  en lang række stationer, bl.a. Københavns Hovedbanegård, Odense og mange flere. Han forestod også ombygningen af Aalborg Banegård i 1930-erne.

Den prægtige bygning er i dag fredet - ejes af Aalborg Kommune og rummer i dag musikstedet "stationen".

Interiør fra stationen.

Billetsalget på stationen i de sidste måneder der var station her. Der var ikke meget at lave. Det er Peter Albertsen der står i lugen. Foto: Peter Albertsen. 

Lindholm station
Ny station oprettet som endestation for Aalborg nærbane i 2002 ca 100 meter mod nord i forhold til den gamle Nørresundby station. Er i dag et vigtigt trafikknudepunkt og busser mod Åbybro, der kører forbi stationen.

Lindholm station i 2004.

Hvorupgård trinbræt 
Til teglværket i byen blev der anlagt privat sidespor i 1878. I 1880 blev der allerede fra beboerside ansøgt om oprettelse af holdeplads eller station ved sidesporet, men dette blev afslået. I stedet for fik man etableret et billetsalgssted, placeret ved den nuværende Teglværksvej. Først i 1908 blev stationsbygningen opført.

Efter automatiseringen på linien i 1965, blev stationen lukket og fungerede som holdeplads uden personale til 1969. Herefter ophørte de stationsmæssige funktioner, og alle tog kører nu igennem uden standsning. Hovedbygningen stod ubenyttet hen fra 1965 til 1966. Herefter blev den udlejet. I 1974 blev pakhus og signalhus nedrevet. Der er i dag enkelte rester af en læsserampe ved stationen.

Læs mere om stationen.

Stationen i 1978. Foto: Erik Kjærgaard.

Bygningen ligger der endnu og er i dag privatbolig.

Sulsted station 
Station med hovedbygning af N. P. C. Holsøe. Bygget i forbindelse med anlæg af banen i 1871. Stationen blev udvidet i 1912 men større trafikal betydning fik stationen ikke.

Stationen nedlagt i 1972, men sidespor blev bevaret, og benyttes i dag til togkrydsninger. Station nedrevet i 1984.

Sulsted station i 70' erne. Foto: Erik Kjærgaard.

Krydsningssporet til højre i billedet og sidespor med læsserampe til venstre i 2004.

Tylstrup station
Billetsalgssted 1871-1886 med salg fra vogterhus. Station opført i 1886 og nedlagt som station i 1972.

Fra Store Vildmose gik der under første og anden verdenskrig smalsporet tørvebane til stationen, hvor tørvene blev lastet i godsvogne. Tørvebanen krydsede under DSB sporet i træbro, der senere blev lavet som betonbro. Broen findes stadig og ligger ca 500 meter syd for Luneborgvej.

Flere sidespor ved stationen med krydsningsspor og læssespor, der i dag alle er fjernet.

Stationen lå syd for Luneborgvej ved banekrydsningen og er i dag nedrevet.

Videre mod Frederikshavn